Tilbage
Sygdommen
- Hvad jeg fejler..




Jeg har leukæmi, som også kaldes for blodkræft, sygdommen starter der, hvor blodet dannes. I knoglernes indre. Det kaldes for knogle-marven.Kroppens normale celler deler sig kun i det omfang, der er brug for det. Celler der kan dele sig, kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skader i dem. Så vil de blive ved med at dele sig og ødelægge de sunde og normale celler, der omgiver dem. Derfor kaldes kræft-celler ondartede. Sker det i knoglemarven fører det til leukæmi som også kaldes for blodkræft.Ordet leukæmi kommer fra græsk og betyder "hvidt blod". Selv om blodet ikke er hvidt hos leukæmiramte, er betegnelsen alligevel meget dækkende. Ved leukæmi er det en stamcelle i knoglemarven der er syg. Det betyder at den ikke kan danne de normale hvide blod-legemer, som er nødvendige for kroppens immunforsvar. Efterhånden fylder de syge celler så meget i knoglemarven at de ødelægger dannelsen af normale blodceller, og samtidig begynder de syge celler også at brede sig til resten af kroppen, via blodbanen.Leukæmi kan ikke smitte. Det betyder, at personer i nærkontakt meden leukæmipatient ikke har større risiko for at få leukæmi end andre.Jeg har kronisk myeloid leukæmi..Denne form for leukæmi kan ses i alle aldersklasser, men oftest er patienterne mellem 45 og 60 år. Sygdommen forkortes CML.

Ved de kroniske leukæmier ses ofte talrige modne hvide blodlegemer, men de fungerer ikke som de skal.

Denne type leukæmi kan altid kendes ved en karakteristisk fejl i kræftcellernes arveanlæg, som også kaldes for kromosomer. Man har ikke nogen forklaring på, hvorfor fejlen opstår, men fænomenet betegnes philadelphia-kromosom. Et af kromosomerne er blevet kortere, ved at lidt rvemateriale ved stamcelle delingen er flyttet til et andet kromosom. Der er dog på ingen måde tale om en arvelig sygdom.

kromosomfejlen i stamcellen sætter en meget kraftig produktion af hvide blodlegemer i gang. Derfor vil en blodprøve oftest vise meget forhøjet værdier af hvide blodlegemer i blodet. Endvidere findes almindeligvis også for mange blodplader, let blodmangel og næsten altid en forstørret milt. De første tegn på sygdommen er oftest træthed, vægttab og nattesved.

Efter en kortere eller længere årrække har kronisk myeloid leukæmi en tilbøjelighed til at udvikle sig til en mere aggressiv leukæmi, der minder om en akut leukæmi. Fænomenet kaldes en blastkrise.

Jaah, det er så lidt om hvad jeg fejler. Jeg håber at i der læser med får lidt d af at få en forklaring. Jeg selv har læst det ufattelig mange gange, men hver gang finder jeg ud af noget nyt, som ikke er gået op for mig før. Denne gang så jeg at der også her står hvad kromosomfejlen hedder, det anede jeg ikke. Sidste gang jeg læste i folderen som jeg har alt dette fra, faldt jeg over "Efter en kortere eller længere årrække har det tilbøjelighed til at udvikle sig til en mere aggressiv leukæmi". Man får mere og mere med for hver gang man læser det. Og det er måske nok desværre med til at man hele tiden lærer noget nyt, og skræmmende, om sygdommen, og bliver holdt tilbage i en psykisk chok-tilstand.



-Nadja
Tilbage