Graviditeten
- Da jeg ventede vores Lillebrøster |
Jeg testede positiv for
graviditet med Sakarias da der var gået nøjagtig 2 måneder efter jeg
havde født Elias. Da det var 4 dage før juleaften blev han hurtigt vores
lille julemirakel, og Sebastian og jeg fortalte René om graviditeten ved
at give ham en lille "Trip-Trap" babynisse med navnet Julius. René og
jeg havde allerede før det besluttet at vores kommende baby skulle hedde
Julius, så nissen passede perfekt. Desværre forstod Rene ikke noget før
han så selve graviditetstesten. |
|
De mange scanninger gav os
utrolig meget tryghed, og utrolig mange fine billeder af vores kommende
baby. Ved flere scanninger fra uge 15-22 blev det bekræftet at det denne
gang var en sund og rask lille baby vi ventede. |
|
Ved den første kønsscanning ledte jordemoderen rigtig længe efter kønnet, og fik allerede der fundet ud af at Lillebrøster var en utrolig drilagtig baby med sin helt egen mening. Vi måtte gå fra scanningen med en masse billeder, dog stadig uden at vide om vi skulle have en lille Sakarias eller en lille Smilla Sofia.
Heldigvis var Lillebrøster noget mere
medgørlig og langt mindre blufærdig ved scanningen 1½ uge efter, og her
fik vi bekræftet at mor havde ret. I maven lå endnu en lille dreng og
hyggede sig. |
|
|
|
Alt gik fint indtil uge 21 hvor Lillebrøster begyndte at true med at ville ud. Jeg blev beordret til at slappe af, holde mig i sengen og ikke gå for meget rundt. Desværre tog jeg det ikke helt så seriøst som de mente det ude på sygehuset så i uge 26 blev jeg indlagt til sengeliggende aflastning de næste 7-9 uger. Det var rigtig hårdt for os alle at jeg skulle ligge der, men vi har enige om at Lillebrøster skulle have den bedste start på livet, og derfor var det vigtigt at jeg gjorde alt i min magt for ikke at føde før tid.
Mens jeg lå i aflastning blev jeg fortsat
scannet ofte. Hver mandag scannede de tilvækst på Lillebrøster og
undersøgte om aflastningen hjalp. Desværre var der ikke den store
forbedring så man begyndte at forberede os på at Lillebrøster ville
komme til verden meget for tidligt. Jeg blev givet lungemodner som
skulle modne Lillebrøsters lunger hurtigere og forbedre hans chancer for
at overleve hvis han kom ekstremt for tidligt, og jeg besøgte neonatal
flere gange for at se afdelingen og de små børn, og for at forberede mig
mentalt på hvad det vil sige at have et barn i kuvøse. |
|
Under mit ophold på sygehuset blussede min leukæmi op igen og jeg måtte desværre i kemobehandling. Heldigvis var jeg på det tidspunkt så langt henne at det ikke skulle kunne skade Lillebrøster. Det var en hård tid at komme igennem, og jeg ønskede mange gange at jeg snart ville være gået tiden ud og kunne føde. I uge 33 indgik jeg en aftale med overlægen, hvis jeg blev på sygehuset en uge ekstra fik jeg lov at tage til 3D scanning nede i Århus by, for det var stadig et meget stort ønske for os at se Lillebrøsster i 3D inden jeg fødte ham. Det kom der over 75 gode billeder ud af, og det var en helt fantastisk og speciel oplevelse som jeg ikke ville være foruden. |
|
Som aftalt med overlægen fik jeg lov at
tage hjem ugen efter 3Dscanningen. Ingen havde troet at jeg ville gå så
langt uden at føde, og Lillebrøster havde en størrelse hvor de mente at
det ville være forsvarligt at overlade mig til at aflaste der hjemme.
Aftalen var at jeg skulle forblive sengeliggende der hjemme indtil uge
35 - Og det gjorde jeg! Da jeg nåede uge 35 rejste jeg mig fra sengen og var lykkelig for at være nået så langt. Aftalen var at jeg ville blive sat i gang d. 6. august og jeg begyndte derfor lige så stille at gøre mig klar til at blive mor. Men Lillebrøster snød os og valgte helt selv sin fødselsdag, læs om fødslen her |