Naddi-slægten udspringer af en blanding af Kaagh og et eller andet ubestemmeligt, som vi ikke skal komme ind på her.
Naddi'en kom til verden en kold vinterdag i starten af det herrens år 1984, til stor glæde for alt og alle omkring hende. Det viste sig dog hurtigt at hun allerede som barn skulle udvikle sig til en konstant talende pige, som kunne snakke øret af selv den mest hærdede telefon-sælger. Også Jodle Birge måtte indse at han var overgået af en 4-årig.

Naddi udviste fra starten at hun havde et stort temperament og en endnu større selvstændighed, og flyttede hjemmefra første gang som 5-årig, med lego i sin kuffert. Naboen sendte hende dog hjem igen da hun havde ædt årets høst af hjemmelavede rødbeder, og endte med dårlig mave. At udfordre skæbnen, og naturens luner har også altid været en at Naddi'ens store glæder, og måtte som 3-årig sande at buske med sorte bær kan være meget giftige.

Som skolepige var Naddi'ens foretrukne dyr, og gerne fugle der var skvattet ud af reden, eller mus der havde brækket benene. Dette var ikke altid til hendes mors store fornøjelse, da det var hende der måtte pleje de stakkels kravl, eller køre Naddi'en på skadestuen når hun fik stivkrampe. Naddi'ens mor husker stadig da de måtte bruge det halve af natten på at lede efter 5 lodne sommerfuglelarver, inden hun kunne sove trygt.

Som 15-årig var Naddi'ens blevet så meget sig egen, og så meget en talende pest at hun sammen med sin mor besluttede at efterskole ville være et godt træk. Troede de, for på efterskolen fortsatte Naddi'en sit efterhånden 100-klipskort trip til skadestuen, og endte med at afslutte året med knæet i stativ, og kom kun med til afslutningen fordi en rar læge på Grenå sygehus fik ondt af Naddi'en. Efter efterskole opholdet fortsætte Naddi'en sin selvstændige linie, og flyttede først i fællesskab, og senere i ungdomsbolig. Hvor hun blev til hun mødte hvad hun troede var manden i hendes liv.

Heller ikke da Naddi'en som 17-årig kom hjem og fortalte at hun ventede barn blev hendes mor jublende glad, men måtte jo som mor indse at hun ikke kunne gøre andet end at forsøge at sparke lidt fornuft ind i Naddi-barnet, men som altid havde Naddi'en sin egen mening. Og derfor nedkom hun med første direkte efterkommer af Naddi-slægten som 18-årig, endnu en gang var det lille pus (og barnet) til stor glæde for alt og alle omkring sig!

I året 2004 besluttede Naddi'en at genoptage livet med klippekort til skadestue og sygehus, og lagde i foråret ud med at tilbringe 3 uger på Randers Central Sygehus, overraskende til stor glæde for hendes med-patienter på hæmatologisk afdeling (Hmm?). Efter endt ophold tog hun turen videre til Århus Amtssygehus hvor hun, sammen med sin mor, fik beskeden om at hun endnu en gang var en meget speciel pige, idet at hun havde erhvervet sig kræftsygdommen "gammel-mands-leukæmi".

Som ung, enlig mor med kræft lagde Naddi hårdt ud med at skabe fællesskabs-siden ungmor.dk, og senere både forening og gratis-magasin for disse unge mødre.

En ellers så kold vinterdag i 2006 mødte Naddi'en den mere eller mindre halvkiksede ø-boer Rene, og de mange hårde år som enlig mor, må have gjort hende blød om hjertet, for på trods af forud aftalte løfter om kun at forblive venner, valsede Rene lige ind i Naddi'ens hjerte, og har siddet der siden!

Naddi'en er uden tvivl en pige med ben i næsen, hår mellem tænderne og infektion i navlen, men det gør hende kun til et endnu bedre menneske, og skal hun selv sige det (og det er hun så heldig at hun skal) et af de bedste der kan gå på to naive ben!