Tilbage
Graviditeten
- Da jeg ventede den dejligt lille trold!

 

Jeg fandt meget tidligt ud af at jeg var gravid med Sebastian, allerede i uge 5 blev jeg scannet første gang, da jeg havde meget, ondt, og jeg blødte en del. Heldigvis lå den lille skønt der inde.

I uge 8 havde jeg stadig meget ondt, og blødte en del, så jeg fik tilbudt endnu en scanning, for at se om den lille havde det godt, og det havde han heldigvis. Ved denne scanning fik vi vores første billede af den lille, og jeg mente at det mest af alt lignede en bønne, sådan en "kidney bean", og fra det øjeblik blev det til "Bønnen".

 


Bønnen i uge 8


Jeg var efterhånden holdt med at bløde, men havde stadig rigtig mange smerter, og var jævnlig til tjek på sygehuset, og i uge 12 valgte de igen at de gerne ville være sikker på at Bønnen havde det godt i min mave, og der fik vi vores andet billede af ham. Denne gang kunne man bedre se at det var et lille menneske der voksede i min mave.
 



Bønnen i uge 12


Efter de første 3 måneder med obligatirisk kvalme og træthed begyndte både krop og jeg at vænne sig til at skulle være gravid, og jeg holdt helt op med at bløde, og de fleste smerter forsvandt. Den næste scanning jeg så blev tilbudt var i uge 16, en scanning som alle gravide tilhørende Grenå Sygehus dengang fik.

Jeg mærkede rigtig liv i maven første gang i uge 18, jeg husker det meget tydeligt. Jeg var ude og køre, og pludselig fik jeg et prik i maven, efterfulgt af endnu 3 små prik.

Den kommende bedste syntes vi løbende skulle tage billeder af min voksende mave. Det lod dog vente lidt på sig, da man i lang tid overhoved ikke kunne se at jeg var gravid, men i uge 24 var vi klar til at starte vores billedserie.
 



Uge 24, uge 26, uge 28 og uge 30

Alt gik fint indtil uge 32, hvor den lille Bønne pludselig truede med at ville melde sin ankomst. Jeg sad en aften i sofaen, og syntes at jeg skulle tisse, og pludselig kom der væske. Jeg var overbevist om at det var foster-vand, men så kom der bare ikke mere. Jeg tog på fødegangen, hvor de tjekkede om det var fostervand, men da der ikke kom mere kunne de ikke se det. Lægen ville lige mærke om alt var som det skulle inden de sendte mig hjem igen. Livmoderhalsen var næsten væk, og åbnet 2 cm, så de
konkluderede at det væske der var kommet var det der kan ligge mellem de to hinder, og jeg blev indlagt til observation, da de mente at jeg var ved
at gå i fødsel. Jeg fik Bricanyl som piller, og da jeg 2 dage senere blev sendt hjem var det med besked om at tage pillerne resten af graviditeten,ikke lave noget anstrengende, ikke bære på noget og så vidt muligt ligge ned hele tiden.
 



Uge 32, uge 35 og uge 37

Gennem resten af graviditeten blev jeg jævnlig scannet for at holde øje med at alt var som det skulle være i Bønnens hule. Til scanning i uge 38 kunne jeg ikke vente længere, og spurgte om det var en dreng eller pige jeg ventede, jeg ville ellers ikke vide det før fødslen. Lægen sagde at han mente at Bønnen var en lille dreng, men tilføjede at der jo også var kvindelige fod-boldspillere.

Jeg var gennem af resten af graviditeten overbevist om at jeg ville føde før tiden. Så da jeg havde gået tiden ud var jeg ved at være godt utålmodig, og prøvede alle mulige mærkelig ting for at se om jeg kunne sætte fødslen i gang. Men intet lykkedes, Bønnen havde sin helt egen mening om hvornår han ville ud.

2 dage over tid var han klar, og fødslen gik i gang.

Læs om fødslen her
 
Tilbage